"Ny Helsingør-lov er ikke "Helsingør-model"

Vi har modtaget:
Det er fuldkommen rigtigt, når man den 28. maj 2003 her i Helsingør Dagblad kunne læse, at regeringen ikke gør "Helsingør-modellen" til lov.

Men "Helsingør-modellen" har inspireret regeringen til et lovforslag, der er med til at gøre op med konsekvensløsheden.

Regeringen går nu skridtet videre og lægger op til en model, der kan sikre en varig løsning af de problemer, der er årsag til det omfattende pjækkeri blandt andet i Helsingør.

Den oprindelige "Helsingør-model" går jo kort fortalt ud på at straffe forældre til børn, der pjækker fra skole, ved at trække i deres sociale ydelser. Problemet i Helsingør var, at en gruppe ansvarsløse forældre ikke sørgede for, at deres børn passede skolen. I stedet blev de i vid udstrækning knyttet til småkriminelle bandenetværk. Disse børn kommer typisk fra hjem, hvor begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og er helt uden forståelse for samfundets mest almindelige spilleregler og værdier.

Og det er netop her, regeringen har sat ind.

Regeringen har nu skabt et effektivt redskab for kommunerne til at give de ledige forældre den forståelse for de grundlæggende samfundsmæssige værdier og normer, som de savner, og som er helt nødvendige for at kunne varetage et arbejde. Pointen er at gøre dem til en aktiv del af samfundet.

Regeringens løsningsmodel går ud på, at f.eks. ledige forældre, som ikke i tilstrækkelig grad medvirker til, at deres børn følger undervisningen i folkeskolen, kan få et aktiveringstilbud, der netop har til formål at give dem den nødvendige forståelse for samfundets grundværdier. Ifølge regeringens forslag kan de ledige forældre f.eks. få til opgave at sikre, at børn kommer sikkert til og fra skole, at overvåge lektielæsningstilbud på skoler eller at bistå lærere, der passer eller underviser børn. Forældrene får herigennem kendskab til den kultur, der råder i uddannelsessystemet. De får f.eks. kendskab til, at man møder til tiden, laver sine lektier og deltager i undervisningen. Krav, man også bliver mødt med på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

For de forældre, der ikke ønsker at deltage i tilbuddet, smækker den offentlige pengekasse i.

Regeringen har naturligvis også overvejet, om dette initiativ skulle suppleres af andre tiltag. I den forbindelse har regeringen overvejet, om man burde indføre en bødestraf for forældre, der ikke sørger for, at deres børn følger undervisningen i folkeskolen. Indtil 1970 var der mulighed for at give forældre, der holdt deres børn hjemme fra skole, en bøde - den såkaldte mulkt. Denne ordning blev ophævet i 1970. En egentlig straf er nok ikke den bedste måde at skabe en varig løsning af problemerne på.

Regeringen vil i stedet satse på at hjælpe forældre med at løfte deres ansvar som opdragere og udvikle forældresamarbejdet i skoler og daginstitutioner. Målet er, at forældrene bliver bevidste om folkeskolens værdier og vigtigheden af, at børnene opfylder undervisningspligten.

Der er altså som sagt ikke tale om, at regeringen gør "Helsingør-modellen" til lov. Der er tale om, at regeringen giver kommunerne mulighed for selv at skabe mange forskellige "Helsingør-modeller".
Af integrationsminister
Bertel Haarder