Kommunen stod overfor at skulle integrere gruppen. I dette arbejde løb kommunen fra starten ind i en række problemer som skyldtes at en del af familierne var meget socialt belastede og samtidig havde en udpræget minoritetsbaggrund, med mange negative erfaringer med majoritetssamfundet. I Jugoslavien havde disse familier ikke haft mulighed for at deltage i samfundet på ligefod med ikke-romaer. Disse negative erfaringer tog en del af familierne med sig til Danmark, hvilket sammen med sociale faktorer, som alkoholisme gjorde at de var dårlige til at passe arbejde og deres børns skolegang. Som følge af det krævende arbejde med denne mindre del af familierne blev romaerne efterhånden opfattet som et selvstændigt problem for kommunen. Romaerne blev beskrevet som en gruppe med en særegen kultur og med særlige problemer knyttet hertil.

Andre romafamilier klarede sig godt og passede arbejde og sendte deres børn i skole. Uheldigvis betød den økonomiske afmatning i 80'erne at en række store fabrikker måtte afskedige mange ansatte. Det gjaldt bl.a. skibsværftet i Helsingør, som måtte lukke i 1983. Det betød at et stort antal romaer mistede deres arbejde. Mange havde svært ved at finde nyt job fordi det var svært at få arbejde, men også fordi de ikke havde mange erfaringer med det danske arbejdsmarked fx med at søge arbejde. Som gæstearbejdere havde de jo så at sige fået deres første arbejde forærende. Samditig havde dette arbejdet oftest været ufaglært fabriksarbejde, der ikke havde kvalificeret dem til andre typer af jobs.

Resultatet blev uundgåeligt at flere romaer måtte forsørges af kommunen. Oven i arbejdet med de socialt belastede romafamilier skulle kommunen nu også tage sig af de mange familier der pga. arbejdsløshed ikke længere kunne forsørge sig selv.

I arbejdet med romaerne er Helsingør Kommune i de senere år blevet kendt for at have en særlig politik overfor romaer. Kommunen har iværksat en række særlige tiltag der skulle afhjælpe gruppens sociale problemer samt øge romabørnenes fremmøde i skolen. Flere af disse tilbud beskyldes nu for at diskriminere romaerne, fordi de alene er for romaer. Blandt andet tiltaget med at trække romaforældre i kontanthjælp og de særlige romaklasser er blevet fundet ulovlige, fordi de er udtryk for racediskrimination. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling vurderede om det særlige roma-socialkontor var lovligt og afgorde 11. juli 2007 at praksisen var ulovlig.

Tiltag overfor romaerne i Helsingør

1. Registrering: Kommunen har registreret romaer som har været i kontakt med kommunen som romaer og lader dette få betydning for hvordan de behandler dem. Romaer bliver fx henvist til et særligt roma-socialkontor med den begrundelse af de er romaer (se næste punkt).

2. Roma-socialkontor, Projekt Fælles Indsats: De romaer som modtager kontanthjælp skal henvende sig til et særligt socialkontor hvor man kun behandler romaer.
   Åbnede 3. spetember 2001. Socialkontoret lovlighed blev vurderet af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, der feandt det ulovligt i afgørelse 11. juli 2007, se tidligere omtale på siden 'Nyhedsarkiv'.

3. Helsingør-modellen - Økonomisk afstraffelse af romaforældre, Projekt Værkstedet: Kommunen trak gennem et ulovligt tiltag romaforældre i kontanthjælp hvis ikke deres børn kom i skole.
   Den 9. februar 2000 beslutter et enigt Socialudvalg at romaforældre på kontanthjælp fra den 1. august 2000 skal kunne aktiveres i et særligt projekt hvor de skal følge deres børn i skole. I projektet blev forældrene trukket i kontanthjælp hvis deres børn ikke kom i skole, 750 kr. pr. dag. Frederiksborg Amts Tilsynsråd erklærede den 28. februar 2002 denne praksis for ulovlig og kommunen måtte derfor efterfølgende tilbagebetale romaforældrene deres penge.

   2003 maj/juni - Debat om Helsingør-modellen
   I slutningen af maj og begyndelsen af juni 2003 var der uklarhed om regeringen med et nyt lovindgreb gjorde det lovligt for kommunerne at trække aktiverede i kontanthjælp hvis ikke de sendte deres børn i skole. Men den 12 juni gjorde integrationminister Bertel Haarder i Helsingør Dagblad det klart at regeringen ikke gør Helsingørmodellen til lov. Dermed vil en sådan praksis stadig være ulovlig jf. det sociale nævns afgørelse i 2002 hvor Helsingør Kommunes politik overfor 19 romafamilier blev underkendt. Sociale ydelser kan ikke gøres afhængige af modtagerens børns fremmøde. Læs Bertel Haarders indlæg..

   2003 november - Debat om skolemulkt:
   Den 6. november 2003 blev et forslag fra Bertel Haarder om at genindføre skolemulkt(bøde for pjæk) luftet i pressen. Skolemulkten genindførsel var tænkt som en erstatning for Helsingørmodellen. Men ideen blev mødt med massiv kritik fra organisationer og fra de øvrige ministre og flertallet af folketingets partier.

4. Romaklasser: Romabørn, som kommunen ikke syntes de kunne have i almindelige klasser eller specialklasser, blev fra 1982 til 2005 placeret i særlige romaklasser. Læs mere på siden 'Romaklasser'..

5. Plan om romaboliger: Kommunen udtalte i 2002 at de arbejdede med at få opført specielle boliger kun for romaer.
   TV2 Lorry, 24. april 2002.

LÆS MERE PÅ ROMNET.DK Læs mere om romaklasserne.. Presseklip vedr. romaerne i Helsingør og kommunens politik. Gå til siden 'Nyhedsarkiv'..

LÆS MERE.. Læs kronik 'Diskrimineret for deres egen skyld'.