På romnet.dk modtager vi tit spørgsmål fra folk der ønsker at vide noget om romaer. Her er nogle af spørgsmålene samt de svar vi har givet.

Uddanelse: Hvorfor er det ofte vanskeligt for romabørn...? Skjult identitet: Hvorfor vil romabørn ikke sige at de er romaer? Romafolket: Hvad er sigøjnerne for et folk?   Kontrol: Hvorfor vil nogen lande gerne have romaerne under kontrol?     Antal: Hvor mange sigøjnere er der i Danmark og i verden? Religion: Har sigøjnerne en bestemt tro? Skikke: Hvorfor vil slægtninge ikke arve den afdødes tøj og ejendele? Skikke: Hvorfor skal kvinderne bade med nederdel? Klædedragt: Har sigøjnere en bestemt klædedragt (nationaldragt)? Sprog: Hvilket sprog taler de?

1. Hvorfor er det ofte vanskeligt for romabørn i Danmark at gennemføre deres skolegang på samme vis som deres jævnaldrende?
   Først må vi erkende at der ikke er klarhed om hvor mange romabørn der har vanskeligheder i skolen. Måske er problemet ikke så stort som antaget. Måske er der faktisk en stor del romabørnene der ikke har vanskeligheder. Fra pressens side og fra myndighedernes side hører vi kun om de tilfælde hvor der er problem. Hvor mange romabørn der går rundt uden af have problemer er der ingen der ved. De romabørn som klarer sig normalt er måske slet ikke kendt som romaer af skolen eller myndighederne de betragtes som fx jugoslavere. Det der kan konstateres er at en del af romabørnene har problemer med deres skolegang ligesom der fx også er en del af de "danske" børn der har problemer.

   Forklaringer. Hvad skyldes at et romabarn har problemer? En almindelig forklaring er at romabarnet har problemer fordi det er roma. De danske klarer sig godt - de er danskere. Romabørn klarer sig dårligt - de er romaer. Om det så skyldes deres natur eller kultur er et underliggende spørgsmål. Det glemmes imidlertid at nogle af de "danske" børn også klarer sig dårligt. Derudover er forklaring ubrugelig fordi den en cirkulær. Romabørn har problemer fordi de er romaer og børnene er romaer fordi de har problemer.

   Men spørgsmålet om hvorfor nogle børn har problemer i skolen skal stadig besvares. Og om de af disse børn som af romaer adskiller sig fra den samlede gruppe af børn som har problemer. Hvad er vigtig for en succesfuld skolegang? Vigtigt for alle børns skolegang er: 1) Forældrenes engagement 2) Forældrenes evne og villighed til at støtte deres børn fagligt 3) Børnenes evne til at indgå i skolens kultur. Disse 3 punkter er meget forskellig fra barn til barn. I familier hvor forældrene er uddannede som fx akademikere og lærer vil skolegangen forløbe lettere fordi barnet bliver støtte af familien og dens tradition for uddannelse. I andre familier kan der være modstand mod uddannelsessystemet fordi forældrene har dårlige erfaringer skolen eller fordi det simpelthen er et ukendt område. De af romabørnene som har problemer i skolen er øjensynlig dårligt stillede på en række af disse områder. Familien har måske ingen tradition for uddannelse. Det afføder ringe muligheder for at få hjælp med lektier og med at få viden om hvordan man bedst takler mulige problemer på skolen. Desuden vil den anderledes baggrund kunne give problemer på skolen misforståelser der bunder i kulturforskelle, mobning fra andre elever osv.

   Mange børn der har problemer i skolen oplever at deres forældre ikke støtter den eller måske ligefrem er fjendtlig indstillet overfor skolen. Det kan hænge sammen med at forældrene i forvejen er i opposition til samfundet fx ved være fattige og afhængig af kontanthjælp. Det skaber både hos romafamilier og "danske" familier en modstand mod kommunen og det offentlige generelt. Romafolket har efter mange års forforfølgelser skabt en kultur og en levevis der har beskyttet dem mod overgreb, samtidig med de har måtte bevare en hvis kontakt til samfundet for at overleve. Det har givet anledning til at det øvrige samfund har opfattet romaerne som tillukkede, løgnagtige osv. Disse opfattelser kunne have nogen berettigelse i forhold til romaer på flugt, men er utidssvarende og fejlagtige når det gælder flertallet af de fastboende romaer i Danmark. Disse fordomsfulde opfattelser forhindre os i at se hvordan vi sikre at alle børn uanset baggrund kan føle sig hjemme i den danske folkeskole. Problemet med at integrerer børn i skolen forklares for ensidigt ud fra børnenes kulturellebaggrund. Denne kulturforklaringen giver skolen en hurtig forklaring som flytter fokus væk fra skolen og i stedet fokusere på hvorfor barnet ikke passer til skolen. Løsningen bliver at presse romafamilien til at ændre sin kultur så barnet kan passe til skolen. Dette pres vil føre til øget modstand fra familiens side og det vil helt sikkert skade barnets skolegang. Hvis skolen føler at forældrene står i vejen for deres børns skolegang behøver de ikke at ændre hele kulturen. Man må i stedet gennem dialog forsøge at overbevise forældrene om at deres børns uddannelse er vigtig og nyttig. Og så må man ellers støtte børnene henne i skolen - børn der har det godt i skolen komme tit i skole og lærer mere.

   Mange romabørn får en god skolegang og flere og flere får også en længerevarende uddannelse. Mange romaer har altså fundet ud af at uddannelse i dag er vigtig. Og at den vigtigste kontakt til samfundet derfor går gennem skolen. Men børn fra de svagest stillede romafamilier vil ligesom de svagest stillede "danske" familier fortsat have problemer i skolen.

    
   

2. Hvorfor vil romabørn ikke sige at de er romaer?
   Spørgsmål:
   Hvorfor har mange romabørn svært ved at forklar hvem de er..... jeg har en ven som er rom men når man spørg ham hvem han er svare han hvilket land han kommer fra....... han tror folk vil mene han er en tyv.... hvis han sagde han er rom.....
   Svar:
   Det er fordi romaer har været fredløse i flere hundrede år. Man kunne dræbe dem hvis man havde lyst. Det blev først ændret meget sent i lande som fx Danmark. Hitler og andre har også gjort sit fordi de har forflugt romaer og dræbt dem i stort antal. Senest blev der dræbt rigtig mange i Kosova men også i østlandene bliver romaer tit dræbt af 'skin heads'. Desuden oplever mange som den ven også siger at en del straks vil møde en med fordomme hvis man siger man er roma. Desuden vil kommunen, boligselskaber, skolelærere, politi tit være mindre imødekommende end hvis man siger at man fx er jugoslaver.

3. Hvad er sigøjnerne for et folk?
   Sigøjnere, romaer eller romafolket, som vi plejer at sige er meget forskellige. Rigtig meget forskellige, meget mere forskellige end fx danskere. I Danmark og Sverige bor de fleste romaer fast og arbejder eller er arbejdsløse. I Danmark er en del romaer velintegrerede mens andre er på kontanthjælp.

   Der bor mellem 7 og 8,5 millioner romaer i Europa. Generelt kan man sige at deres levevilkår overalt er dårlige. Hvor slemt det står til afhænger af det land som de bor i. De er altid blandt de allerdårligst stillede i de lande hvor de bor i, hvor dårligt de allerdårligste er stillede er forskelligt fra land til land. Nogle lande som fx Albanien, Rumænien, Bulgarien er meget fattige og her bor romaerne under kummerlige forhold, tit i en bestemt del af byen hvor der ikke vand og kloakering. De får ingen uddannelse og er på stort set på alle områder udelukket fra samfundet. De kan kun skaffe sig penge ved at handle med forskellige ting som de købe billigt og prøve at sælge lidt dyrere, eller tage forskellige lavtlønnet job uden fastansættelse, det er svært at tjene penge på den måde og derfor stjæler nogle romaer for at skaffe mad til dem selv og deres familier.
   I de fleste lande bliver Romaer behandlet dårligere end den øvrige befolkning. Deres børn får ikke lov til at gå i skole eller bliver samlet i specialskoler sammen med handicappede. Her lærer de stort set ingen ting. Derudover er de jævnligt udsat for at blive forfulgt. Således er det ikke ualmindeligt at de bliver slået ned eller dræbt. Romaer bliver tit fordrevet fra deres hjem. Folk i den by eller landsby som romaerne bor i udkanten af kan finde på at samle nogle mænd og brænde romaernes huse af så de må flygte til et andet sted. Senest det er sket var i Kosovo. Så man kan sige at romaerne ikke har rejst rundt af egen fri vilje. De er simpelthen blevet smidt væk fra sted til uden at kunne finde et hvor de kunne blive - de har jo ikke haft noget land at tage til. Men også landes myndigheder har begået mange overgreb på romaer fx har man i Sverige tvangssteriliseret romakvinder helt op til 1976. Under 2. verdenskrig dræbte Nazisterne omkring en million romaer i koncentrationslejrene sammen med jøderne.

   Læs mere om romafolket på siden "Europas romaer"..

   

4. Nogen lande vil gerne have sigøjnerne men under kontrol...hvorfor vil de gerne have dem under kontrol?
   Spørgsmålet er lidt svært. Vi kender ikke nogen lande der gerne vil have sigøjnere/romaer. Og hvad vil det sige at have dem under kontrol? Lande vil altid gerne have kontrol over deres indbyggere det er lige meget om de er romaer eller andre. Lande vil altid undgå at befolkningen stjæler, laver ballade eller oprør - det vil nemlig få landet til at bryde sammen. Hvis man vil have ekstra kontrol over romaer i forhold til andre indbyggere må det være fordi man mener romaer laver mere kriminalitet end andre grupper i samfundet. Om de gør det afhænger af mange ting bl.a. om de har mulighed for ernærer sig på lovlig vis.

5. Hvor mange sigøjnere er der i Danmark og i verden?
   Der er ingen der ved det for romaer bliver i Danmark registret efter nationalitet og ikke efter om de er romaer. Selv foretrækker de fleste også at sige at de er Jugoslavier eller fre Bosinien eller hvor de nu kommer fra.
   Officielt siger man ca. 1000-2000 men de mener selv de er over 10.000. Så det er et svært spørgsmål. I Helsingør har kommunen ulovligt registret omkring 200 familier ca. 700. Det er det eneste præcise tal. I København skulle der være flere tusinde, bla. en stor gruppe fra Makedonien og en stor gruppe fra Kosovo. Desuden mange i Nakskov og Varde.

   I hele verden er der omkring 12 til 15 millioner. Her af ca. 7-10 millioner i Europa.

6. Har sigøjnerne en bestemt tro?
   Nej, romaer har tit den tro som er i det land de befinder sig i. De mest almindelige religioner blandt romaer er kristendom(ofte katolsk eller ortodoks) og islam.

7. Hvorfor vil slægtninge ikke arve den afdødes tøj og ejendele?
   Det vil de som regel også gerne i hvert fald de romaer vi kender inklusiv os selv. Men selvfølgelig er der nogen der ikke vil fordi de er bange for at døden skal komme og tage dem. Skikke som denne er ikke generelle for alle romaer men knyttet til den enkelte slægt eller familie.

8. Hvorfor skal kvinderne bade med nederdel?
   Hvis man er meget fattig kan man kun bade i havet, en sø eller en fold. Hvis en romakvinde skal bade sådan i det fri kan hun tage en nederdel på sådan kan hun vaske sig uden at være nøgen.

9. Har sigøjnere en bestemt klædedragt (nationaldragt)?
   I dag er det meget forskelligt hvilket slags tøj romaer går i. Mange går i tøj som alle andre. Men der er dog en bestemt tøjstil, som man kan siger er den traditionelle klædedragt blandt romaer:
   Mænd: Sorte bukser, skjorte, vest og jakke, pæne sko. Altså jakkesæt, men med vest.
   Kvinder: Ankellange nederdele sorte eller mønstret, langærmet bluse, blomstret/mønstret tørklæde.
   Dertil bærer både mænd og kvinder tit guldsmykker.

10. Hvilket sprog taler de?
    Sproget hedder romanes eller romani. Det er deres helt eget, men der er mange forskellige dialekter, som er meget forskellige. Sproget adskiller sig fra andre sprog ved at det almindeligvis kun tales, samt også ved at det er et sprog som næsten kun tales af romaer, i modsætning til fx engelsk, der tales af mange andre end englændere.