Uønskede indvandrere 1500 - 1970

Første omtale af romaer i Danmark

Romaer bliver første gang nævnt i et brev fra 1505 som Kong James IV af Skotland sender til sin onkel, Kong Hans af Danmark. I brevet beder han om at Danmark tager godt imod hertugen af Lille-Ægypten, Hr. Antonius Gagino, som er på pilgrimsrejse med sit følge gennem den kristne verden. Dette er første gang at romaerne omtales i Danmark (Dyrlund 1872, 289).

Historien viser at velvilligheden manglende. Romaerne var og er i dag stadig uønskede. Udover at lukke grænserne for romaer blev romaerne i 1554 gjort fredløse (Høiris 1983). Alle havde dermed ret til slå dem ihjel og tage deres egendele. Romaerne blev som følge heraf kontant udsat for forfølgelser og havde kun yderst sjældent mulighed for at ernære sig gennem almindeligt arbejde. De havde derfor ikke andet valg end at prøve at overleve ved konstant at være på rejse/fulgt. Samtidig måtte de ernære sig ved tvivlsomme erhverv som fx at sætte folks gryde og pande i stand.

Da Danmark sagde nej under 2. verdenskrig

Danmarks mål har været at angå at få romaer ind i landet. Det fik store konsekvenser for en hel romafamilie i 1939 der selv om de havde norske pas blev forbudt at rejse gennem Danmark til Norge ved den dansk-tyske grænse. De undgik derfor ikke at blive henrettet i Nazitysklands koncentrationslejre (Enevig, 1975, 60).

Romaerne var fredløse indtil 1736. Herefter var det ikke tilladt at dræbe romaer i stedet skulle romamændene fanges og sættes i tugthuse. Her skulle de på livstid udføre hårdt arbejde. Kvinderne skulle derimod i fængsel i 3 dage og derefter køres til grænsen, børnene blev taget og kom i børnehuse hvor de skulle opdrages til håndværkere eller tjenestefolk. Sådan lød det i den holstenske fattiglov fra 1736 (Dyrlund 1872).

Efter 2. verdenskrig ændrede situationen sig noget. Romaer kunne efter 1953 således i princippet ikke blot smides ud af landet fordi de var sigøjnere. Det blev de dog alligevel bl.a. fordi det ikke-fastboende liv automatisk førte til overtrædelser af dansk lov og fordi befolkning og politiet oftest var effektive til at finde og arrestere romaer. Der var en stærk modvilje hos lokalbefolkningen når romaer slog lejre på rastepladser, marker og ligende, selvom det var romaernes eneste mulighed for overnatning, da romaer var forbudt adgang til campingpladser.

Anders Enevigs optegnelser fra 70'erne fortæller om flere tilfælde af at romaer trues med vold til at "rejse" videre (Enevig 1975, 61-65). Enkelte kommuner forsøgte sig med at oprettet lejrepladser til de få grupper af romaer der pga. af det skandinaviske passamarbejde kunne rejse rundt i Norden jf. bl.a. Blushøjlejren 1948-1964. Lejrene var oftest midlertidige og blev flyttet tit sådan at de ikke fremstod attraktive for romaer og fattige danskere. I 1960'erne blev denne type af lejre lukket.

I 1967 var situationen den at der kun var meget få romaer tilbage i Danmark sandsynligvis omkring 200. De var på landevejen og i interimistiske lejre omkring København. De sidste lejre blev nedlagte og beboerne rejste til andre lande eller fik anvist boliger. Selvom de kun modvilligt lod sig flytte i lejlighed forløb deres videre integration uden alvorlige problemer, da de var bekendt med det danske samfund. I dag opfatter nogen i gruppen sig stadig som sigøjnere eller rejsende, som de selv foretrækker at blive kaldt (Koch 1998, 115; Jyllandsposten 2001).

Efter 1967 slog enkelte romaer fra Europa stadigvæk af og til lejre rundt om i landet, men de rejste hurtigt videre, nogle gange tilskyndet af lokale, andre gange blev de fulgt til grænsen af politiet.

Romaer i Danmark i dag

Romaerne bor i dag i hele landet flest i Københavnsområdet og Helsingør resten findes i mindre byer rundt omkring i landet. Ingen ved hvor mange romaer der er i Danmark, da ingen myndigheder registrerer hvem der romaer. Romaer er registreret som Danskere, Jugoslavere eller Svenskere alt efter hvilket land de har statsborgerskab i. Mange romaer fortæller ikke at de er romaer fordi de vil undgå at møde fordomme. Derfor kender myndighederne oftest kun til de romaer som har alvorlige problemer. De velintegrerede fortæller ofte ikke at de er romaer, men siger de er fx Jugoslavere.

De romaer som er kommet til Danmark er meget forskellige. De er kommet fra forskellige områder bl.a. Serbien, Makedonien, Bosnien og Kosovo. De har levet under meget forskellige forhold i disse områder. Nogen har været velintegreret fx arbejdet i en bank. Andre har boet i slumkvarterer og kan hverken regne eller skrive. De der har besøgt de slumkvarterer hvor nogle af de danske romaer er kommet fra kan fortælle om miserable forhold, om faldefærdige huse uden elektricitet, isolering og sanitet og med plastik i vinduerne. Skolegang og mulighed for månedsarbejde er kun for det fåtal af romaer som bor uden for disse romakvarteret, som findes for enden af en mudret, hullet og ufremkommelig jordvej udkanten af byen.

Romaerne i Danmark klarer sig meget forskelligt. De som kun har været kort tid i landet og som er flyttet hertil fra slumkvarter som følge af krigene i det tidligere Jugoslavien klarer sig dårligst. Det er svært at klare sig i det danske samfund hvis man aldrig har lært at skrive og regne og ikke kender til arbejdsmarkedet. Andre romaer klarer sig meget godt og fast job og deres børn bliver godt uddannede. I mellem disse findes en stor gruppe, som klarer sig ved at få kontanthjælp eller ved at have dårligt betalte og ustabile jobs som rengøring og lign.

På samme måde er det også meget forskelligt hvordan romaerne lever. En del romaer bor flere generationer under i et hus, men mange bor også alene. Traditionelt gifter romaer sig tidligt, men i Danmark er mange gået væk fra denne tradition, fordi den ødelægger pigernes muligheder for at få uddannelse og et godt job. Men den store familie betyder stadig meget for romaerne. Man besøger ofte hinanden hvis der fx er en der er blevet syg så vil gerne på besøg og se til vedkommende og vise ens bekymring. Derudover har man ligesom danskerne forskellige helligdage hvor man besøger hinanden og holder fest, det smarte er at hver familie ikke har de samme helligdage. Derfor inviterer familierne hinanden til deres helligdage. Helligdagen ligger forskelligt fordi man mindes noget godt der er sket på den dato for mange år siden, det kan fx være en som var meget syg som så blev rask.

LÆS MERE OM ROMAER I DK Læs interview med dansk romafamilie.. Læs om Helsingør.. Læs svar på spørgsmål om romaerne og deres kultur.. Læs om romaflygtninge i Danmark.. Bøger om emnet..

Derudover holder man store fester især ved bryllup og barnedåb. I Danmark lejrer de store familier en sportshal og bestiller et stort orkester. Men så forventes det også at de omkring 300 til 500 mennesker giver pengegaver til brudeparret eller dåbsbarnet. Værten ved ikke hvor mange der kommer, da man ikke får svar tilbage når man inviterer. Invitationen foregår ved at besøge de familier der skal inviteres personligt med et lille orkester. Der drikkes en skål og man får en kop kaffe sammen. Til festen danser man og der spises en større menu, alle får et tilbud om at ønske en sang. Det hele varer to dage, med musik næsten i døgndrift.

Hvis du vil henvise til denne artikel: